Business i Aalborg: Byggesager, budgetaftale og nye forbindelser satte dagsordenen

September 2026 blev en måned med både politiske prioriteringer, erhvervskritik og nye samarbejder i Aalborg Kommune. En bred budgetaftale blev indgået i byrådet, mens Dansk Industris måling af kommunernes erhvervsvenlighed placerede Aalborg Kommune som landets dårligst placerede på byggesagsbehandling. Samtidig arbejdede kommunen videre med sin erhvervsstrategi og med initiativer, der skulle styrke grøn omstilling, iværksætteri og forbindelser til omverdenen.

Kort overblik

Den mest markante erhvervspolitiske melding kom 2. september, da Erhverv Norddanmark omtalte Dansk Industris årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Aalborg Kommune blev placeret som nummer 91 ud af 91 kommuner på spørgsmålet om byggesagsbehandling. Målingen byggede ifølge Erhverv Norddanmark på svar fra virksomheder, der tilsammen repræsenterede omkring 14.000 arbejdspladser.

Resultatet gjorde byggesagsbehandling til et centralt lokalt erhvervstema i september. For virksomheder, der skulle opføre, udvide eller ændre bygninger, havde sagsbehandlingstiden og kvaliteten i kommunens myndighedsservice direkte betydning for planlægning, investeringer og adgang til nye arbejdspladser. Kritikken kom fra erhvervsorganisationen og var ikke i sig selv en kommunal redegørelse for årsagerne til placeringen.

Den 22. september offentliggjorde Aalborg Kommune, at partierne havde indgået en bred budgetaftale. Aftalen satte den politiske ramme for kommunens prioriteringer og dermed også for de offentlige opgaver, som virksomheder og borgere var afhængige af. Budgettet var derfor relevant for erhvervslivet gennem blandt andet kommunens myndighedsopgaver, indkøb, service og anlægsaktiviteter.

September bød også på en international dimension. Aalborg Kommune oplyste 29. september, at Sermersooq Kommune i Grønland støttede Aalborgs ambitioner om at blive europæisk kulturhovedstad i 2032. Samarbejdet havde først og fremmest et kulturelt sigte, men gav samtidig Aalborg en platform for relationer til Grønland og for synlighed uden for Nordjylland.

Erhvervsvenlighed og byggesagsbehandling

Erhverv Norddanmark beskrev Dansk Industris resultat som en alvorlig tilbagegang for Aalborg Kommune. Organisationen fremhævede, at Aalborg Kommune blev placeret som nummer 91 i byggesagsbehandling, mens kommunen ifølge organisationens omtale også gik tilbage på en række andre parametre i målingen. Kritikken pegede dermed ikke kun på en enkelt administrativ proces, men på virksomhedernes samlede vurdering af kommunens erhvervsservice.

Byggesagsbehandling var særlig vigtig, fordi den lå i krydsfeltet mellem offentlig myndighed og private investeringer. En byggesag kunne være knyttet til nye produktionsarealer, udvidelser af eksisterende virksomheder, omdannelse af ejendomme eller etablering af nye arbejdspladser. Når virksomheder vurderede kommunen på området, handlede det derfor ikke alene om administration, men også om hvor forudsigeligt det var at gennemføre konkrete projekter.

Målingen gav ikke i de tilgængelige oplysninger en fuldstændig forklaring på placeringen eller en detaljeret opgørelse over sagsbehandlingstider i de enkelte sagstyper. Det var derfor ikke muligt at fastslå, hvilke dele af byggesagsprocessen der havde haft størst betydning for resultatet. Det dokumenterede forhold var, at virksomhedernes vurdering placerede Aalborg Kommune sidst blandt de 91 kommuner på netop byggesagsbehandling.

Resultatet stod i kontrast til Aalborg Kommunes erhvervsstrategi for 2023-2026. Strategien havde som mål at udvikle en erhvervsbetjening, der matchede erhvervslivets behov, og at fastholde og udvikle virksomheder i kommunen. Den konkrete måling viste, at netop mødet mellem virksomheder og kommune fortsat var et område med et betydeligt forbedringspres i september 2026.

Budgetaftalen satte den kommunale ramme

Aalborg Kommune oplyste 22. september, at partierne havde landet en bred budgetaftale. Aftalen blev dermed en central politisk begivenhed i måneden, fordi den fastlagde kommunens økonomiske og administrative rammer for den kommende periode. For lokale virksomheder havde aftalen betydning gennem de opgaver, kommunen skulle løse, og gennem de indkøb, anlæg og serviceområder, hvor kommunen fungerede som en stor offentlig aktør.

Kommunens erhvervsstrategi beskrev netop kommunens rolle som storindkøber af varer, anlægs- og tjenesteydelser. Strategien pegede på, at indkøb kunne bruges til at afprøve og gennemføre løsninger inden for blandt andet velfærdsteknologi, byggeri, renovation og cirkulært ressourceforbrug. Budgetaftalen var derfor også relevant for virksomheder, der leverede produkter og ydelser til den offentlige sektor, selv om de tilgængelige oplysninger ikke specificerede alle aftalens konkrete udbud eller investeringer.

Budgetaftalen havde desuden betydning for arbejdsmarkedet, fordi kommunens prioriteringer påvirkede efterspørgslen efter både kommunale medarbejdere og private leverandører. Aalborg Kommune havde i september fortsat rekruttering inden for blandt andet sygepleje, social- og sundhedsarbejde, socialrådgivning, pædagogik og elevstillinger. De offentlige arbejdspladser udgjorde dermed en del af den lokale beskæftigelse og af kommunens samlede konkurrence om arbejdskraft.

De tilgængelige oplysninger om aftalen beskrev ikke alle budgetposter i detaljer. Det var derfor ikke grundlag for at knytte bestemte anlægsprojekter eller virksomhedsordrer til aftalen. Den dokumenterede betydning var, at en bred politisk aftale gav Aalborg Kommune et samlet beslutningsgrundlag for den næste periodes drift, service og prioriteringer med afledte konsekvenser for lokale leverandører og arbejdspladser.

Erhvervsstrategien og den grønne omstilling

Aalborg Kommunes erhvervsstrategi for 2023-2026 var fortsat den overordnede ramme for kommunens erhvervspolitik i september. Strategien havde en vision om, at kommunen sammen med erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og vidensmiljøer skulle skabe vækst i antallet af arbejdspladser og virksomheder. Væksten skulle samtidig være baseret på innovation samt økonomisk, social og klimamæssig bæredygtighed.

Strategien indeholdt konkrete målsætninger for perioden frem mod 2026. Blandt andet var målet, at 70 procent af jobvæksten skulle ske i den private sektor. Der var også fastsat mål om mindst ti procents stigning i antallet af fuldtidsbeskæftigede i eksportvirksomheder og i antallet af virksomheder, der eksporterede. Målsætningerne gjorde eksport, internationalisering og private arbejdspladser til målbare dele af kommunens erhvervspolitiske retning.

Den grønne omstilling var koblet til kommunens rolle som kunde og samarbejdspartner. Strategien nævnte velfærdsteknologi, byggeri, renovation og cirkulært ressourceforbrug som områder, hvor offentlige indkøb kunne drive udvikling og afprøvning af nye løsninger. For virksomheder i Aalborg Kommune betød det, at kommunale udbud og samarbejder kunne fungere som adgang til referenceprojekter, men også at leverandører skulle kunne dokumentere løsninger inden for klima, ressourceforbrug og effektiv drift.

September viste samtidig spændet mellem strategiske mål og daglig myndighedsbetjening. På den ene side havde Aalborg Kommune en strategi, der lagde vægt på innovation, vækst og erhvervsservice. På den anden side blev kommunen i Dansk Industris måling placeret sidst på byggesagsbehandling. For virksomheder var begge forhold relevante: Strategien beskrev den ønskede udvikling, mens byggesagsmålingen vurderede en konkret del af den service, virksomhederne mødte i praksis.

Virksomhedsservice, iværksætteri og arbejdskraft

Aalborg Kommune havde i september en samlet indgang til erhvervstilbud og iværksætteri. Kommunens erhvervsindsats var dermed ikke begrænset til etablerede virksomheder, men omfattede også personer og virksomheder i opstartsfasen. For nye virksomheder var adgang til vejledning, netværk og relevante offentlige tilbud vigtig, fordi de tidlige beslutninger om organisering, finansiering, lokaler og markeder kunne få betydning for den videre udvikling.

Kommunens erhvervsstrategi satte et mål om 12.000 virksomheder i Aalborg Kommune i 2030. Målet gjorde iværksætteri og fastholdelse af eksisterende virksomheder til dele af den langsigtede erhvervspolitik. I september var strategien fortsat gældende for perioden 2023-2026, og arbejdet med erhvervstilbud skulle derfor ses i sammenhæng med kommunens ambition om både at tiltrække nye virksomheder og skabe rammer for, at eksisterende virksomheder kunne vokse.

Arbejdskraft var et andet konkret tema. Aalborg Kommune annoncerede i september ledige stillinger inden for flere velfærdsfag og søgte også elever. Kommunens rekruttering havde direkte betydning for den offentlige service, men også for det lokale arbejdsmarked, fordi kommunen var en stor arbejdsplads. Konkurrencen om medarbejdere inden for sundhed, omsorg, pædagogik og administration påvirkede samtidig virksomhedernes adgang til arbejdskraft i en kommune med mange offentlige og private arbejdspladser.

De tilgængelige kilder dokumenterede ikke et samlet antal ledige stillinger eller en lokal opgørelse over ubesatte job i september. Det var derfor ikke muligt at opgøre rekrutteringsbehovet præcist. Det stod dog klart, at Aalborg Kommune arbejdede aktivt med rekruttering og elevforløb, og at arbejdskraft fortsat var en praktisk forudsætning for både kommunal drift og virksomhedernes mulighed for at udvide.

Aalborgs eksterne forbindelser

Den 29. september oplyste Aalborg Kommune, at Sermersooq Kommune bakkede op om Aalborgs ambitioner om at blive europæisk kulturhovedstad i 2032. Sermersooq var Grønlands største kommune, og forbindelsen gav Aalborgs kandidatur en arktisk dimension. Begivenheden var ikke en erhvervsaftale, men den havde betydning for kommunens internationale profil og for de relationer, som senere kunne understøtte samarbejde mellem institutioner, organisationer og virksomheder.

Aalborgs placering ved Limfjorden og kommunens eksisterende uddannelses- og vidensmiljøer gjorde internationale relationer relevante for mere end kultur. Kontakter til Grønland kunne berøre turisme, transport, uddannelse, energi, fødevarer og offentlige løsninger, men de tilgængelige oplysninger beskrev ikke konkrete kommercielle aftaler eller investeringer mellem Aalborg Kommune og Sermersooq Kommune. Sådanne virkninger kunne derfor ikke konstateres på baggrund af septembermeldingen.

Den internationale dimension supplerede kommunens erhvervsstrategiske mål om flere eksportvirksomheder og flere fuldtidsbeskæftigede i eksportvirksomheder. Strategien havde et mål om mindst ti procents fremgang på begge områder i strategiperioden. Et kulturelt partnerskab var ikke i sig selv dokumentation for eksportvækst, men det kunne give kommunen og lokale aktører en bredere platform for synlighed og relationer uden for Danmark.

Septembermåneden tegnede dermed et billede af Aalborg Kommune som både erhvervspolitisk aktør, myndighed og offentlig arbejdsplads. Kommunen havde strategiske mål for vækst og internationalisering, men blev samtidig mødt af konkret kritik af byggesagsbehandlingen. Budgetaftalen og de internationale samarbejder viste, at de kommunale beslutninger spændte fra lokal administration og indkøb til langsigtede ambitioner om synlighed og udvikling.